Denne sommer besøgte vi gården Dyadin, som ligger i Rostov-regionen, ikke langt fra Belaya Kalitva. Og hvad, siger du, en almindelig, sandsynligvis, en gård? Jeg svarer, almindeligt, men usædvanligt, at mit hjerte blødder, da vi lyttede til historier om ham og gik rundt i kvarteret. Han efterlod noget indtryk i sjælen, ellers ville jeg ikke være begyndt at skrive om ham. For eksempel, bare en landsby, du kan forstå, hvad der sker i Rusland ...
Indholdet af artiklen
Gård Dyadin
Den forsvindende gård Dyadin var engang velstående. Og der var omkring 700 yards i det, hvoraf næsten intet var tilbage nu. Og stederne der er så smukke, og bakkerne og floden og vidstrækkelsen. Hvad er intet sted for livet? Stilhed, ja fred. Og hvor mange sådanne gårde, landsbyer, folk overlod til deres skæbne ... Alle i byen er overfyldte for penge og underholdning. Nå, jeg tror ikke, at du ikke kan bo i en landsby, jeg tror ikke på det. Jeg så folk, der bor, og ganske gladere end byfolk. Hvilken slags prioriteter har vi, tag flere penge med os i graven. Jeg ved ikke engang, hvorfor dette bondegård tilsluttede mig det, men der er noget specielt i det. Nogle gange sker det med mig, det ser ud som et sædvanligt sted, i mit bryst opstår der en slags elskværdig følelse.
Gård Dyadin fra bakken
Nikolay Grigoryevich Kurilkin taler om gården Dyadin
Monument på gården Dyadin, lavet på egen hånd
Monument til soldaterne
Rester af huse i Dyadin gård
Stadig en boligbygning på gården Dyadin
Forladt hus i Dyadin gård
Inde i et forladt hus efter krigen
I nærheden af gården Dyadin
Ligesom bjerg får
Solsikke felt
Suvorov-regionen
Buket af vilde blomster
Resterne af kældrene i gården Dyadin
Den Hellige Treenigheds Kirke
Den eneste grund til, at folk kommer til gården, er Holy Trinity Church med en kompliceret historie. Bygget tilbage i det 19. århundrede blev det lukket i lang tid, derefter beskadiget under den store patriotiske krig, hvorefter det begyndte at blive brugt som kornlager på en kollektiv gård. Jeg kan ikke virkelig lide kirker, men denne gjorde kun et behageligt indtryk. Og hans arkitektur er usædvanlig - i den byzantinske stil.
Indtil nu er Den Hellige Treenighedskirke ikke blevet fuldstændig gendannet, da staten ikke afsætter midler til den. Mens hun levede, var pensionisten Maria Ivanovna Persiyanova engageret i det og brugte al sin tid og penge på ham. Som jeg forstår det, kun takket være hendes voldelige aktivitet, kan vi se dette tempel nu, ellers ville ruinerne forblive fuldstændigt. Først i 2010 lappede de et hul i kupplen fra WWII-skallen.
Den Hellige Treenighedskirke på gården Dyadin
Templetegn
Det kuplede tempel
Inde i Den Hellige Treenighedskirke
Inde i Den Hellige Treenighedskirke
Dør til templet
Den Hellige Treenigheds Kirke
Trappe på klokketårnet foretrukket af fugle.
Tempelklokker
Ring på klokkerne
Rygter fortæller, at der tidligere nær Dyadin-gården var underjordiske lagre i NKVD. Jeg ved ikke, hvor sandt dette er, vi var kun i en bestemt hule, som muligvis er menneskeskabt og en gang ført til disse samme rum. Dog er hullet der meget smalt, og vi klatrede ikke langt.
Ikke en hule, ikke en slags indgang
Ikke en hule, ikke en slags indgang
Slangehud
